Skab en luksuriøs boligstil

Luksuriøs boligindretning

Brug lidt flere penge på luksuriøse møbler

Mange vælger at indrette deres hjem med møbler i en mellem prisklasse fordi de får meget for pengene. Men det kan nogle gange godt betale sig at smide lidt flere penge efter de møbler, som du skal bruge meget. Det gælder eksempelvis sofaen, spisebordet og din seng. Giv dig selv lidt selvforkælelse og indret dit soveværelse med en elevationsseng, som giver dig luksus i høj klasse. Indret din spisestue med et stort solidt plankebord og din dagligstue med en komfortabel hjørnesofa, hvor du kan smide benene op efter en lang arbejdsdag. Det er disse egenskaber, som er værd at kaste lidt mere efter. Det er også disse møbler, som er hovedelementerne i rummet og derfor er det første dine gæster vil se.

Tilføj små luksuriøse accessories

Det er ofte de små ting til hjemmet, som kan være med til at skabe rammerne for den personlighed og atmosfære, du ønsker dit hjem skal give. Det behøver ikke at være dyre genstande. Det handler i stedet om at finde nogle autentiske produkter, der kan skabe en rød tråd i den boligstil du indretter dit hjem i.

Skab en luksuriøs boligstil med disse gode råd

Det kan være svært at vide, hvor man skal starte, når man gerne vil indrette sin bolig i en excellent og luksuriøs stil. Det er nemlig ikke nok bare at købe dyre designer møbler, der skal også noget tanke bag samt forståelse for at sammensætte elementer. Her hos Excellentlife gør vi en dyd ud af at give dig en masse gode råd og vejledning til, hvordan du kan opnå en luksuriøs boligstil.

Hvordan får man en luksuriøs boligstil?

En af de første ting, som du skal afgøre med dig selv er, hvilken stil du gerne vil have i din bolig. Det er vigtigt, når du skal have en excellent boligstil, at du har en rød tråd igennem stilen. På den måde kan du forbinde alle dine rum og møbler uden at det er forvirrende. Nogle af tidens mest populære stilarter er:

  • Nordisk indretning
  • Urban Indretning
  • Art Deco indretning
  • Old School indretning

Hvis du ikke kender forskellen på dem, kan vi kort opsummere dem for dig:

Nordisk indretning er ofte præget af møbler fra den nordiske natur, som eg, ask og birketræ. Disse møbler kombineres med interiør fra Skandinavien, som eksempelvis lammeskind og grønne planter som krydderurter eller bregner. 

Urban indretning er en mere rustik og rå måde at indrette sit hjem på. Dette indebærer ofte patinerede træmøbler, rå betonvægge og et mere industrielt look med glødepærer. Det er en mere kold måde at indrette sit hjem på, der assisteres med en hyggelig belysning. 

Art Deco indretning er ofte forbundet med kobber, messing og glas i indretningen. Det er en stil, der stammer helt tilbage fra ”The Roaring Twenties”, hvor alt var i en høj kurs og byggestilen osede af en ekstravagant livsstil med eksklusive møbler.

Old School indretning er en stilart, som ofte indeholder træmøbler i cognacfarver fra 50’erne og 70’erne stil. Her mikses møblerne ofte med farverige loppefund med et snært af hippie.